fredag den 25. september 2009
torsdag den 24. september 2009
mandag den 14. september 2009
fredag den 4. september 2009
onsdag den 2. september 2009
Tag Plads! Kunst og -designworkshop for unge i Sundholmsvejens lokalkvarter.
’Tag Plads!’
- er et kunstnerisk workshopforløb for unge fra Sundholmsvejkvarteret. Workshoppen består af fem undervisningsgange à tre timer i uge 36 – 40, med en afsluttende fernisering i uge 40. Workshoppen er tilknyttet Fabrikken for Kunst og Design og inddrager en gruppe på 12 unge elever samlet på tværs af Peder Lykke Skolens 10. klasser. Forløbet er en opfølgning på forårets pilotprojekt ’Mit Kvarter – Kunstfabrikken for børn og unge’, som involverede to hold børn fra lokale institutioner. 'Tag Plads!' workshoppen afprøver nye formidlingsgreb og fungerer som led i opstarten af et kontinuerligt kunst-formidlingsprogram tilknyttet Fabrikken for Kunst og Design. 'Tag Plads!' er financieret af Sundholmsvejens Områdeløft samt Københavns Kommunes Ungdomskulturpulje og udgør første led i en række lignende workshops med udgangspunkt i produktion af bænke til kvarteret. Det er hensigten at mange hold børn og unge fra kvarteret skal have lov til at komme med deres bud på en sjov, skæv, vild eller bare anderledes tænkt bænk til kvarteret. Bænkene stilles i sidste ende op langs den 'Tidsel-rute', der p.t. er under udformning i Områdeløft-regi og kommer til at løbe gennem hele kvarteret.
Flere bænke i byrummet
Workshoppen fokuserer på kunstnerisk produktion af bænke til Sundholmsvejens lokalområde. Over de fem undervisningsgange bliver eleverne opfordret til at kigge på bydelens mange fordele og ulemper; æstetisk, arkitektonisk og socialt. Hvordan fungerer områdernes mange offentlige rum; parker, pladser, små passager og fortov? Hvem bruger disse opholdssteder og hvordan? Hvordan kan man med enkle greb – som placeringen af en ny bænk – ændre på stedernes karakter, opfordre til dialog og nye måder at være sammen på? En bænk kan tænkes som et designobjekt og som forlængelsen af et stykke arkitektur. Men overvejelserne over bænkens udformning og placering kan også fungere som et socialt projekt, hvor interaktionen i det offentlige rum får betydning for en gruppe menneskers måde at være sammen på.
Ovenstående er rammen for workshoppen ’Tag Plads!’. Elevernes aktive undersøgelse af deres eget kvarter udgør workshoppens praktiske udgangspunkt. Projektet vil udmunde i to konkrete bænkeprojekter, som vil blive udtænkt, skitseret og bygget op af de unge deltagere selv, med håndværksmæssig assistance fra en professionel håndværker fra snedkerværkstedet på Fabrikken. De færdige bænkeprojekter vises til ferniseringen i de udvalgte byrum. Undervisningen tilrettelægges og varetages af designer Ditte Hammerstrøm og billedkunstner Christina Bredahl Duelund i samarbejde med kunstformidler Mille Winther.

Abonner på:
Opslag (Atom)